MIT DANMARK - Midori Fischer
Jeg elsker landskampe – om det så er fodbold eller håndbold, især den rigtig start af kampene, da jeg elsker Danmarks nationalsang, og den måde dansk publikum synger med af fulde lunger. ”Der er yndig land, Det står med brede Bøge….” Jeg synger med, selv om jeg oprindeligt er af japansk afstamning. Især efter d. 16. juni 2004 kan jeg stemme ind uden tøven, efter jeg havde opnået dansk indfødsret.
Jeg søgte statsborgerskabet i efterår 2001, 35 år efter at have optaget fast bopæl i Danmark. Faktisk var det tredje gang, jeg udfyldte den ansøgningsskema. To tidligere tilfælde tøvede jeg, da jeg kom til den sidste rubrik: ”5. Afkald på hidtidigt statsborgerskab. ” Hvorfor skal jeg dog det? Fordi mit ny faderland ikke ville på det tidspunkt deles om mig med Japan!
******
Jeg var født under krigen i 1942, hvor under et par års forløb var med ”papfar” – dvs. en ”far” var blot en alvorlig udseende mand på sort-hvid foto. Han kom dog hjem med et lille skudsår i sit lår. Min tidlige hukommelser starter med B29, som fløj over hovedet. Et mørk beskyttelsesrum, hvor jeg sad med tørret sødekartoffel i hånden. Sukker var på rationering, og det var kun til min baby-søster. Lidt senere kom besættelsesmagten i søværnets hvide uniformer til vores by Enoshima især i weekenderne. De var søde ved os børn, selv om vi var lidt bange.
I 1951 blev San Francisco-traktaten underskrevet, og jeg indleverede en plakattegning til skolen, hvor sort og lyshårede piger holdt hinanden i hånden.
Mine forældre måtte knokle hele vores barndom, men med deres indsats lykkedes os to piger at vokse op under ”normal” standard. Jeg rejste til USA i 1960 som udvekslingsstudent, mødte en dansk mand (som er min ægtefælle), og flyttede til Danmark i 1964. Det var omkring på det tidspunkt, hvor min forældres økonomi blev noget andet end knokleri, hvor de kunne genvinde det, som de tabte under krigen. De byggede den lille hytte om til et rigtigt hus.
Under den periode var der ikke klar bevidsthed hos mig om konsekvenser af at være taber i den gigantiske stridigheder. Både Hiroshima og Nagasaki var langt væk fra forstaden til Tokyo og Yokohama. Det er for mig en stor beklagelse og sorg, at vi ikke fik ordentlig indføring og direkte bevidsthed omkring Japans stilling den gang.
Og at jeg ikke bevidst fik oplevet fælles stræben efter genopbygning af landet.
Bøgeskov med anemoner (marts 2021)
******
Danmark var besat af Nazi Tyskland i 5 år, omend relationen til besættelsesmagten blev noget blødgjort takket være den vigtig danske fødevareproduktion. Samtidig var befolkningen helt bevidst om deres ufri og ydmyge og uretfærdige situation, især hvad det drejede sig om Tysklands behandling af bestemt del af Danmarks medborgere. Der manglede ikke noget i danskernes ”FÆLLES” national følelse. Det er denne FÆLLESSKABS følelse, jeg beundrer i danskernes sindelag, og faktisk misundelig overfor. Fællesskabsfølelsen dannede allerede for halvandet århundrede siden solid baggrund for kooperative bevægelser, folkehøjskoler, startskuddet for oprettelse af velfærdssamfund. Og for blot to år siden har mange af os under Corona-krisens ufrihed, lukkethed og isolerethed i daglig omgang, oplevet hvad FÆLLESSANG af fædrelandssange kunne gøre med vores sind. I øvrigt stammer FÆLLESSANGS-tradition allerede fra besættelsestiden og blev kaldt ALSANG. Bevægelse med at synge sammen spontane samlinger spredte sig som steppebrand.
Et meget aktuelt udtryk for danskernes evne til sammenhold er det såkaldte nationale kompromis indgået af regeringen og de største partier i foråret 2022 om stærkt forøget forsvar stillet over for truslen fra Putins Rusland. Dette kom konkret til udtryk ved resultatet af folkeafstemningen d.1. juni, da Danmark afskaffede sit forbehold over for europæisk forsvar. Danmark støtter Ukraine med militært udstyr, og styrker sit eget forsvar. Man gør således det nødvendige, og går ud over de ellers eksisterende politiske uenigheder for fællesskabets skyld – denne gang ikke alene for danskernes fællesskab men for fri Europas og vestlige verdens skyld.
Vist har Danmark den officielle nationalsang ”Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp …”, en ”slagsang” om de vundne slag mod fjenden. Samtidig har man ”den bløde” udgave, som bruges ved f.eks. landskampe. Den udgave opfordrer folk til at være fælles om fædrelandets historie og værne om naturskønhed. Dertil bør vi heller ikke glemme national digter H.C. Andersens Danmarkssang:
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig Elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!
Inviteret af mit barnebarn til blomstring af kirsebærtræerne i Langelinie Park (april 2021)
Midori Fischer
2022.06.15.