School Visit

2025/7/10
Skrive kalligrafi
Kalligrafi



Vi oplever til daglig en stor interesse for Japan og Japansk kultur blandt danskere, især blandt børn og unge møder vi en stor nysgerrighed for Japan på grund af den stigende popularitet af sushi, japanske tegneserier og tegnefilm. 
 
Vi tilbyder et besøg med en spændende præsentation med korte videoklip om japansk mad, de japanske årstider, japanske skoleelevers hverdag og japansk kultur, hvorefter eleverne har mulighed for at stille spørgsmål.
 
Hvis man er interesseret, tilbyder vi derefter en workshop med enten kalligrafi elelr origami (japansk papirfoldning) som altid er en stor succes. Under kalligrafien lærer eleverne lidt om det japanske skriftsprog , skriver nogle lette japanske tegn og lærer derefter at skrive deres egne navne på japansk. Origami er især populært hos de yngre klasser, da det minder meget om den klippe-klistren vi i Danmark nyder som børn op til f.eks. jul. Men også ældre elever synes ofte det er sjovt at folde en samuraihjelm i papir.
 
Vi kan tilpasse indholdet af præsentationen så det passer til alle alderstrin. Til de yngre elever vil den indeholde flere og mere underholdende videoklip end til de ældre, hvor der vil være mere faktuel information om klima, jordskælv etc.
 
Præsentationen kan foregå på dansk eller engelsk, det er op til jer.
Et besøg fra os passer derfor let ind i undervisningen i forskellige fag som: engelsk (det giver eleverne en mulighed for at høre og bruge engelsk på en letforståelig og samtidig spændende måde).
 
Præsentationen tager normalt omkring 30-45 minutter afhængigt af hvor mange spørgsmål eleverne har. Ligeledes tager workshoppen generelt omkring 45 minutter inkl. oprydning efter kalligrafi.

For skoler i Storkøbenhavn og Ballerup, Rudersdal, Furesø, Ishøj og Greve har vi mulighed for at komme ud på skolen til jer.
For at hver enkelt elev skal have mulighed for at stille spørgsmål, er det ideelt med en eller to klasser af gangen. Men vi kan naturligvis også have større grupper på op mod 100 elever.

Tilbuddet gælder for elever fra 2. klasse. Det er selvfølgelig gratis.

Kontakt:
Helle Møller Schou Madsen hm@ch.mofa.go.jp eller 33 45 51 21